Hvis du har en webshop til din fysiske butik og går og leger med tanken om at springe ud som erhvervsdrivende på diverse sociale medier, så er der måske lige et par ting du skal være klar over før, så din profil ikke ender med at være en tro kopi af din private – det er nemlig den største fejl man som erhvervsdrivende kan lave – at have en virksomhedsprofil der virker uprofessionel udadtil. Det kan i værste fald være med til at skade dit omdømme mere end det gør godt.

Hvis du ikke har stiftet bekendtskab med holisme før, er det på tide at du gør det. Holisme er et term der kommer fra Grækenland og som i grove træk betyder helhed. I mere moderne tid er det dog mest holistisk markedsføring der bruges. Det dækker over den helhedsoplevelse som din kunde har af hele din butik og brand, og ikke bare af dit produkt.

Det der gør holistisk branding så fantastisk skønt, er at hvis det gjort rigtigt, skaber det en helt enorm værdi hos både kunden og de mennesker de nu engang måtte være ansat i butikken. 

Så før du kaster dig ud i livet som internetforretning, bør du læse de gode råd nedenfor

Kend din TOV – både online- og offline

TOV er forkortelsen for Tone of Voice og dækker over den måde du kommunikerer med dine kunder på. Hvis du eksempelvis har en sjov eller sød ting du råber efter kunderne, når de er på vej ud af butikken og som er med til at gøre dit brand mere genkendeligt, så kunne du med fordel også have det med i eks. Flyers, dine hilsner på de sociale medier eller i dit nyhedsbrev eller avisartikel. 

Det faktum at dine potentielle kunder kan kende dig på måden du taler og skriver på, er med til at øge genkendeligheden af dit brand. 

Læg en strategi, før du går i gang

Der er intet mindre professionelt end at se erhvervsdrivende smide alt muligt rod op på deres sociale medier. Hvis ikke det skaber værdi for kunden på en eller anden facon, så er der virkelig heller ikke nogen grund til at have det på dine medier. Det der er med din digitale facade er at det skal være en balancegang mellem søde historier der viser dit brand og brandgode tilbud som dine kunder umuligt kan sige nej til – det er god digital markedsføring