Hører du til den del af befolkningen, der bor eller arbejder i en af Danmarks større byer, har du sikkert allerede set eller måske selv prøvet den mærkelige, oppustelige cykelhjelm, som et stigende antal af de urbane cyklister cykler rundt med. Høvding cykelhjelm er en svensk cykelhjelm, som på mange måder skiller sig ud fra den traditionelle cykelhjelm, blandt andet fordi den ifølge nogle videnskabelige undersøgelser skulle være den mest sikre cykelhjelm på markedet til dags dato. 

Og nu er der kommet endnu en Høvding på markedet. Høvding 3 cykelhjelm er det nyeste skud på stammen af oppustelige cykelhjelme.

Den usynlige cykelhjelm

Høvding er en oppustelig cykelhjelm – en airbag-hjelm – som i tilfælde af en ulykke inflatterer, altså bliver pustet op omkring din nakke og hovede. Alt sammen med det formål at beskytte dig på bedste vis.

Den er formet som en krave, som du tager på rundt om halsen. Derfor går den også under navnet den usynlig cykelhjelm”. Selve kraven er den synlige del af hjelmen. Coveret, eller det man også kunne kalde skallen på kraven, er fremstillet i et slidstærkt, vandafvisende og smudsafvisende stof lavet af nylon. Derfor går det ikke i stykker, hvis det for eksempel kommer i kontakt med jorden, og du kan også tage coveret af og vaske det eller måske skifte det ud med et andet cover, så det passer til dit overtøj.

Det sikre valg, når du skal vælge en hjelm til cykelturen

Ifølge en undersøgelse er Høvding 3-cykelhjelmen i nogle situationen verdens mest sikre hovedbeskyttelse. Ifølge Høvdings egen hjemmeside beskytter deres airbag-teknologi op til 8 gange bedre end de traditionelle cykelhjelme gør. Teknologien virker på den måde, at Høvding registrerer cyklisternes bevægelser 200 gange i sekundet. Skulle det ske, at der sker en ulykke, oppuster airbaggen i kraven sig på 0,1 sekund. På den måde bliver cyklistens nakke effektivt fikseret og hovedet er beskyttet mod skade.

Dog skal du have for øje, at Høvding er baseret på aflæsning af uregelmæssigheder i dit eget bevægelsesmønster. Skulle der for eksempel falde noget ned fra himlen, som rammer dig i hovedet, kan Høvding altså ikke registrere dette, og i sådan et tilfælde – der dog heldigvis ikke sker så tit – vil du altså kun være beskyttet med en tradition hjelm.

Blue-tooth

Desunde kan Høvding 3 forbindes med din smartphone via Bluetooth. På den måde får du adgang til en række funktioner, eksempelvis:

1) Udvalgte ICE-kontakter får automatisk meddelelse ved en cykelulykke.
2) Mulighed for analyse af personlige og kollektive cykeldata. 
3) Batteristatus med påmindelse om ladning.